mandag, februar 17, 2003

Kredser ikke længere så meget. Har mødt et menneske, der er i den eksistentialistiske (og tomme) forstand af ordet; en mand, for hvem alting bare sker, en mand, der ikke bekymrer sig, og som ikke er bange for at tage ansvaret for sit eget liv. Men hvem er vi at gøre det. Det er i allerhøjeste grad en uansvarlig ansvarlighed. Jeg er træt nu. Al den uovervejede handlen levner sjældent plads til reflektion, og det er reflektionen, som adskiller (nogle af) os fra dyrenes instinktive livsførelse. Man må dog have respekt for en overlever - og Louis er en overlever. Louis er en lever, og han har et menneskeinstinkt, som nøder alt andet til side. Jeg mener: han har det jo fremragende. og hvem er jeg til at dømme alligevel. Eksistensen og essensen går hånd i hånd, men om jeg ønsker dem smeltede sammen - en grinagtig tanke i mit ynkelige tilfælde. Essensen er flygtig som æteren vi bevæger os i. Akasha.
Alt er tomhed.

lørdag, januar 25, 2003

Tvinges til at kredse om væren. Oplever væren som værende, ikke som væren (der dog må stå os nærmere end det værende). Er kastet ind i værens fremvisning af det værende som værende, og er som sådan garant for dennes sandhed. (ikke beståen - er jo selv værensværende). Jeg tror at al denne digtning, ville kunne give sig bedre udtryk i musikalsk form. Man forestiller sig et musikalsk system uden konventionelle fortolkninger, spillet af en maestro, som ikke ved, hvad han gør. Dette er vejen til væren. Men som værende finder vi værens eneste mulighed for opdagelse ved os. Ikke gennem sproget, dog. Sproget er måske nok værens hus, men musikken er både den, der bygger huset og den, som bor i det. Musikken er nøglen til huset, den er værelserne i huset.
spil! Spil for erfaringen af det værende som væren - spil for at tale om væren uden mening. spil, syng og drik! -thi dette er det første givne. måske kan musikken kaste kastet tilbage til sproget som ramme, men rammen rummer ikke sproget selv, men dets ´værensrettet-hed. Spil. Lyt. Lær.
men forvent ikke at du vil kunne udlede en lære af det lærte.

mandag, januar 20, 2003

Det skulle vist bare ud. Vil forsøge at dulme tungsindet med lidt musik. Hvis bare følelserne, som kommunikeres udtrykker tilstrækkelig tvivl, angst og bæven, burde den kunne lutre mig og jeg ville kunne løfte mig af asken som min egen onkel fønix, hvis musik dog ikke viderebringer mig andet end en mild hovedpine. Måske lidt Coltrane eller en gang ondt liv vil kunne rykke ved noget...
Burde være velovervejet på dette sted. Føler mig lidt tung efter at have læst enten - eller. Jeg kan ikke uden at lyve undslippe anklagerne, når jeg læser disse passager - I am guilty as charged, og jeg har altid (bortset fra i mit ungdommelige overmod) følt tyngden og sandheden, når jeg læser flammeskriften, som står nedfældet heri.. Mine småfisolofiske interessepunkter i musikken bliver sat i et andet lys, når man tvinges til at betragte sig selv og sit værk som betingende elementer i eens egen, personlige historie.
Det eneste gode ved det er vel, at ingen kom til skade under produktionen (jeg har dog stadig lidt ondt i venstre knæ). Denne kortfattede interesse for emnet forekommer mig nu at være et symptom. Måske ikke på den rendyrkede æstetikers ligegyldighed overfor omverdenen, ejheller på As fordømmende foragt for det hele. Jeg befinder mig snarere på et sted, der trodser systemet - både - og, kunne man måske kalde mit kun alt for presente dilemma.

lørdag, januar 18, 2003

musikken er mørk nu..

fredag, januar 17, 2003

Kan ord på papir formidle musik? Kan ord på skærmen formidle ord på papiret formidle ord i sindet formidle oplevelse af musik formidle musikers tanker formidle formidle formidle formidle.
musikke er en rationelt udtænkt, logisk formuleret gåde af uset kompleksitet. det skal være mig en fornøjelse at fremstille dette for Dem i tiden fremover.
dette er musik: Dha Ge Na Ti Na Ke Dhin Na, Ge Re Na Ge Ti Na Ki Na, repeat.
kan de st strukturen?

torsdag, januar 16, 2003

musikken går i cirkler. men ikke ret længe af gangen. så forsvinder systemet igen. må undersøge, og der kan findes en logaritme, som sammenstiller 22/7-forholdet og de mikrotonale afvigelser, som opstår, når kvinterne forskruer de frekventielle forhold..
i øvrigt er mrdangam og pakhwaj det samme, og hvordan kan den indiske rytmestrukturs cirkelbevægelser inkluderes i systemet.
vil også søge informationer om forholdene mellem grammatik, musik og trigonometri.
system building - eller conspiracy theory på metafysisk niveau?

mandag, januar 13, 2003

Sammenhængen mellem musikalske skalaers toneproportionalitet og universet?
Findes der et musikalsk gyldent snit? - Jeg vil hævde, at det findes i kvintrelationen - altså mellem grundtonen og den tone, som har et svingningsforhold på 3/2 i forhold til denne. Hvorfor stemmer beregningerne så ikke? - og var du glad for din kvintcirkel før, så forstå at den blot er et udtryk for det tempererede klavers middelmådighed.
Har de i øvrigt overvejet, at forholdet mellem antallet af shruti og antallet af toner i den indiske skala beløber sig sådan cirka til forholdet 22/7 - og hvem siger så, at musikken ikke går i cirkler?

fred
jeg er tilbage. undrende mig over. hvordan man kan hævde, at vestlig (klassisk?) musik ikke kan kommunikere følelsesforhold videre.
som jeg sagde: jazzen er vejen, oplysning målet. Coltrane er en helgen, og jeg er fortabt i den henseende.
lad det og dig ligge for nu, tag de gamle vinyler frem, og forsøg at høre, hvad det mon egentlig er, Thelonious Monk gerne vil fortælle dig i "Ruby My Dear". it can be done - even when equal temperement is in the way. je crois que il est le plus meilleur pianist du monde. Und Du?
argh. også her forfalder alting til en gråbrun masse af litterær og sproglig mylderbæ. jeg skylder undt til alle.

søndag, januar 12, 2003

hello and welcome.
the relation of fifths is a puzzling phenomenon indeed.
this is the story of the circular irregularity of the musical mind.
humans are fallible, so listen to the ones that try: monk, trane, jarrett, hussain yougoon...
hvad er dette? dansk? engelsk? drengelsk?