flere citater fra francès

s. 257: "As i shall attempt do demonstrate, musical significations are always based on properties of the musical form, which, in the multiplicity of its aspects, can give rise to different interpretations." (min kursivering)

Tilsyneladende kan udvalgte ord om et stykke musik indramme den "mening" de fleste lyttere får ud af musikken - på en sådan måde, at et flertal af lyttere (både trænede og utrænede) "identificerer" (dvs. vælger) den "rigtige" titel. Dette viser, at der tilsyneladende eksisterer een eller anden form for overensstemmelse imellem forskellige lytteres oplevelser, som så kan approksimeres til en særlig mening eller stemning der er fælles for dem alle. Denne approksimering finder ikke kun sted, hvor et udvalg af titler er givne på forhånd. Er alt frit er der stadig en form for overensstemmelse imellem forskellige lytteres tildeling af titler. "The responses clustered around certain themes of signification"(s. 262-263). Dette taler for rasa-mystik-halløjsateorien kun kan appliceres på en dannet, informeret lytter, som kender de enkelte ragaers symbolværdier på forhånd. Herefter vil vedkommendes lytteoplevelse være farvet af denne viden til en grad, hvor han/hun faktisk oplever rasa.
Hvis rasa - eller rettere måske: de 9 sthayibhava, kan sammen kædes med de fænomenale eller perceptuelle typer, Francès omtaler, er det interessant. Fx s. 268: "Signification does not consist oin an intelligible, logical, objective identification or analogy, but in an identification or analogy of a phenomenal or perceptual type." (min af-kursivering)

RRRapture eller

Francès citerer en undersøgelse, som viser noget interessant om musikkens evner til at påvirke psyken - angiveligvis er det svært at sammenkæde personlige følelser med hvad musikken "betyder" for en uden at blande de to sammen: "Myers made an atutely observed [sic.] the frequent disparity in the same subject between the signification perceived as inherent in the music and the affective state experienced at the same time. There was not always an accommodation of the one to the other." - Den indiske musik forsøger netop (for den veluddannede publikummer) at korrelere disse to elementer ganske nøjagtigt. - Ifølge rasateorien kan man vel sige, at det er det hele den indiske kunst går ud på, nemlig i løbet af værkets fremførelse at skabe en fuldstændig overensstemmelse imellem musikkens (kunstens) "indhold" og den indre følelse publikum opfatter. Dette sker bl.a. ved at Abhinavagupta tillader, at den æstetiske tolkningsramme er væsensforskellig fra alle andre. See below.
s. 238: Citerer diverse undersøgelser, som klart demonstrerer at der for et utrænet publikum ikke er belæg for at tildele dur- og molskalaer adjektiver som "glad" vs. "trist" etc. I visse tilfælde er der en overvægt af traditionelt "korrekte" svar, men distributionen af tolkninger er på ingen måde entydig. På den anden side citerer han Gilmans undersøgelse fra 1891, hvori "Emotions and impressions of the patterns were coherent, but closely relate nuances were not distinguished. For example, "melancholy", "discouragement", and "dispair" were applied to the same piece." - Dette vil jo være en pind i rasa-teoriens ligkiste - i hvert fald hvad angår musikken. Så vidt jeg ved kan en mikrotonal ændring i skalaen ændre hele ragaens karakter ifølge den indiske teori, men at anvende Gilmans undersøgelse herpå er måske at omvende den indiske "musik til rasa" til en "følelse fra musik". Hvad forskellen så end er.

The pure perception

Interestingly er Francès tilsyneladende enig med Abhinavagupta når diskussionen falder på det diskursive rum, hvori musikken opfattes: "...there is in the case of music a sort of "pure perception" carrying with it its own aims and accompanied by a pleasure arising sui generis - literally a case of "rapture"." (s. 15)

noget som sker er, at selv (relativt) store afvigelser i pitch tolererers så længe afvigelserne ikke går på tværs af den melodiske struktur.