Indiske filosofiske systemer som tantra og yoga. Her befinder vi os på det religiøse område, endda på soteriologiens. Og frelseslæren på indisk grund beløber sig til - med Vilhelm Grønbechs ord: erkendelse. "Alt ligger givet i ordet erkendelse. Den der har erkendt Brahman, har livet, den der ved hvad Atman er, han ejer dets fylde; men erkendelse betyder her, som altid i Indien, noget andet end fatten og begriben. med erkendelse forstås noget, der går ned igennem hele menneskets væsen og bestemmer dets liv i alle enkeltheder, noget som bliver sjælens kærne, således at alle tanker og al vilje stråler ud derfra. man erkender ikke en ting, førend man er blevet til eet med den. Altså er viden lig med liv, og dermed er endnu intet sagt om vejen. Når det drejer sig om realiteter inden for den synlige verden, da kan belæring lede disciplen til sand viden; men her drejer det sig om en hidtil ukendt virkelighed, og til den fører ingen undervisning. Med dyb sandhed kan det siges at visdom er lige så vildledende som dårskab, og kun den der hverken kender viden eller ikke-viden, når til målet. De sm henlever deres liv i tankeløs uvidenhed, går nedad til et blindt mørke, og i næsten endnu større mørke ender de som tilfredse glæder sig over deres viden:" (Grønbech, Indisk Mystik, Gyldendal 1967 (1925))"