Gæt hvad..... dhrupad!

Sanyal/Widdess:

- s. 210-11: (naturligvis) udleder forskellige dhrupadtraditioner forskellig betydning fra den sammen komposition. Et godt eksempel: "hay tu hi ad ant gupat pargat sakal karan tu him, jag kartar tu hi" (du er begyndelsen, enden, det synlige, det usynlige, den sidste hjælp, verdens hersker). Hos Talwandi gharana-overhovedet Mohammad Haviz Khan er den tiltalte Allah, og kompositionen benyttes her som et eksempel på, at Dhrupad oprindelig var en islamisk tradition. Versene siges at være oversættelser fra Koranen til sanskrit eller middelhindi/urdu. I de hinduistiske grene af dhrupadtraditionen tilskrives ovenciterede vers Swami Haridas (Tansens lærer(?)), og den tiltalte siges at være Visnu/Krsna. Det overordnede religiøse (spiritual) budskab deles dog af de forskellige traditioner.
s. 211: jf Sanyal interview ~ spørgsmål om rasa i musik og komposition: "The musical setting must be a perfect and yet unique embodiment of the rag, able to be taken as a definitive articulation of its aesthetic identity and an authoritative model of its structure"
s. 211: Om det historiske indhold af dhrupadkompositioner - bidrager til at sangerne knytter an til deres egen historiske identitet (chainchain) "...the music is believed to be exactly what it was centuries ago and performances are, it is believed, supervised by the ancestors."
s. 229: En forgænger for strukturen i Dhrupad-bandish (og i karnatisk kriti) kan vi finde i Sangitaratnakara (og Brhaddesi) i aksiptika-kompositionerne, der strukturelt er opbyggede på samme måde som dhrupads sthayi-antara-sancari-abhog-form. (bortset fra, at meget tyder på, at aksiptika ikke var cyklisk repeterende ad inf. som i kontemporær indisk klassisk musik).
Se også i Sangitaratnakara: salaga-suda-prabandha, særligt typen dhruva prabandha (4,311-361)