væmkan? - Thielemann!

har en analyse i ii, 542-552 af sangen manusa hau to vahi rasakhani basau braja gokula gava ke gvarana, som jeg har på rag kambhoji med de yngre dagar-brødre. Interessant nok drejer det sig om en bhakti-sang, hvor jeg-personen drømmer om at blive genfødt i det smukke Vraja.

ii, 569: Darbhanga gharanaens grundlæggelsesmyte (om Bhupat Khan o.a.)

Helligbogen (thielemann):
s. 80: Hun har en ganske entydig forklaring på dhrupads opståen som en videreudvikling af dhruva prabandhaer sunget af vaisnavitiske hellige mænd i templerne i Vraja. - s. 82: hævder, at tekster og kompositioner allerede forelå i "fastlåst" form, da dhrupad blev populært ved mughal-hofferne.. Er det ikke svært at opretholde den forestilling i lyset af de enorme ændringer den nordindiske musik gennemgik i perioden under mughalernes herredømme? - Altså: mon ikke hun maler et vel rosenrødt billede af dhrupad som ren og ubesmittet selv af islamisk indflydelse.