s. 257: "As i shall attempt do demonstrate, musical significations are always based on properties of the musical form, which, in the multiplicity of its aspects, can give rise to different interpretations." (min kursivering)
Tilsyneladende kan udvalgte ord om et stykke musik indramme den "mening" de fleste lyttere får ud af musikken - på en sådan måde, at et flertal af lyttere (både trænede og utrænede) "identificerer" (dvs. vælger) den "rigtige" titel. Dette viser, at der tilsyneladende eksisterer een eller anden form for overensstemmelse imellem forskellige lytteres oplevelser, som så kan approksimeres til en særlig mening eller stemning der er fælles for dem alle. Denne approksimering finder ikke kun sted, hvor et udvalg af titler er givne på forhånd. Er alt frit er der stadig en form for overensstemmelse imellem forskellige lytteres tildeling af titler. "The responses clustered around certain themes of signification"(s. 262-263). Dette taler for rasa-mystik-halløjsateorien kun kan appliceres på en dannet, informeret lytter, som kender de enkelte ragaers symbolværdier på forhånd. Herefter vil vedkommendes lytteoplevelse være farvet af denne viden til en grad, hvor han/hun faktisk oplever rasa.
Hvis rasa - eller rettere måske: de 9 sthayibhava, kan sammen kædes med de fænomenale eller perceptuelle typer, Francès omtaler, er det interessant. Fx s. 268: "Signification does not consist oin an intelligible, logical, objective identification or analogy, but in an identification or analogy of a phenomenal or perceptual type." (min af-kursivering)