selvom man skriver kan man jo godt skrive her

forskelle på darbhanga og dagar:

- Dagar
--synger hurtig Cautal
--bruger ikke forkomponeret laykari
--er muslimer
--meditativ alap
--mange forskellige ornamenteringer af toner
--benytter ikke (så ofte) tihai
--Thielemann1997:80note: Iflg Zia Fariduddin Dagar skal man ikke synge athgun laykari - så bliver stavelserne uklare og meningsløse...


- Darbhanga
-- synger aldrig hurtig Cautal
-- synger ofte (altid?) laykari
--er hinduer
--kraftfuld og (relativt) kort alap
--hovedsageligt gamak-ornamentering (er det korrekt at opstille dette i et modsætningsforhold til Dagar?
-- ofte elaborerede tihai (fx en fast del af laykari i tigun lay)

Thielemann 1997:78-79 giver et godt overblik over Darbhanga gharanaens karakteristika.
ibid:121. Der er også noget med forskellene på haveli dhrupad og "normal" hindustani dhrupad. Hovedvægten for første type ligger helt afgjort på teksten. Det interessante ved min undersøgelse er (eller bliver?) at se, hvorledes tilbedelsen også findes i musikken selv. (eller hænger jeg fast i gamle forestillinger her? - det er muligt jeg skull droppe det og forsøge at finde en anden indgangsvinkel til materialet? - måske det kunne være netop teksten. Eller kosmologien. Eller de symbolske systemer. Auhs. Kan det overhovedet lade sig gøre at komme uden om forventningen om de musikalske udtryks konkrete betydning? - Jeg ved det ikke og tror det ikke. Det kommer til at kræve en aftens overvejelser.)