Flere Specialetanker

Der er to tilgangsvinkler til studiet af berøringsfladerne imellem klassisk indisk mystik, musik og æstetik - den ene er historisk, tekstuel, filosofisk; den anden nutidig, konkret og (også?) praktisk. Det forekommer mig umuligt at lave en tilbundsgående undersøgelse af emnet uden at forsøge at anskue det fra både en teoretisk og en praktisk synsvinkel:
Som basis for undersøgelsen vil jeg sætte mig ind i indisk æstetisk filosofi. Et godt udgangspunkt i den forbindelse synes at være Kashmirsaivismens forståelse af æstetikken.
Første del af undersøgelsen - første tilgangsvinkel om man vil: Læse læse læse:
- læse Kashmirsaivistisk filosofi for at danne en baggrund, hvorpå teorierne kan forstås.
- læse Natyasastra og Abhinavabharati (særligt med henblik på to ting: Santarasa og musikalitet).
- læse væsentlige værker om musik fra indien, heriblandt: Sangitasiromani, Sangitaratnakara og Bhatkandes værker (gerne andet). Formålet med at gøre det er at skabe forstå den udvikling forståelsen af musik har gennemgået frem til det 20. århundrede.
- læse 20. årh. værker (indiske og vestlige) om ((klassisk) indisk) musikologi for at forstå på hvilken basis man kan gribe en konkret undersøgelse an.

Med denne historiske gennemgang håber jeg at kunne danne en basis, hvorpå jeg kan forstå og indramme hvilke elementer af musikalsk udøvelse, jeg gerne vil fange i en konkret analyse.

Den praksismæssige side af sagen vil jeg gribe an på følgende måde (forhåbentlig):
- lave optagelser af fremførelsen af dhrupad. Ideelt set ved Dhrupad Mela 2007 i Varanasi.
- lave optegnelser over ydre forhold i forbindelse med Dhrupad Mela
- Interviewe nogle af musikerne, helst med henblik på at gennemgå deres egne fremførelser "kommenteret" fra en nutidig synsvinkel. (Særligt vil jeg gerne have fat på Ritwik Sanyal).
- lave meget konkrete undersøgelser af udvalgte musikalske passager ved hjælp af computer. Herunder måling af frekvenser, gentagelse af temaer etc.

Grunden til at jeg gerne vil have en praksistilgang med er, at jeg har fået det indtryk, at musikalsk mening og musikkens evne til at henføre tilhøreren ofte i Indien ses som en egenskab ved musikken selv. Jeg er klar over, at det formodentlig er en dobbelthed, så at henførelsen ikke er mulig uden teoretisk kendskab, men det ville fascinere mig meget at undersøge sammenhængen imellem følelse/mystik og konkret musikalsk udtryk, hvadenten dette skal tolkes symbolsk eller fysiologisk/kognitivt.
Hov. Der var et nyt ord: Kognitivt. Hold fast i det.

og nu vil jeg skrive til Ritwik, hvis jeg kan finde hans addresse.

hauser

ps - og måske DrMark??