Specialetanker

Ok. Hvad er det vi har foran os her: Lige nu virker hele specialeskrivningsprocessen temmeligt rodet og uafklaret, så betragt dette som en gennemgang af tingenes tilstand:

Har længe været interesseret i forholdet mellem musikalsk udtryk og mening, og som en (vigtigere og vigtigere) afstikker til dette emne kommer det beslægtede forhold mellem musik og mystik (eller mystisk erkendelse).
Hvad jeg har kunnet finde af vestlige værker om dette emne (oftest i relation til vestlig klassisk musik) beskæftiger sig udelukkende med emnet fra en meget symbolsk og ofte meget konkret synsvinkel. Den eneste måde disse fortolkninger af musikalske udtryk kan accepteres på er ved at betragte musikstykkets fulde historiske og samfundsmæssige kontekst. Først da bliver det muligt at "indse", at (hvadvedjeg) paukerne i Shostakovitsjs symfoni symboliserer skuddene som startede den russiske revolution. You get my drift.
Mit eget udgangspunkt er et andet, en kombination af min fascination af "vestlig" impro-musik (jazz - for det meste) og indisk klassisk (klassisk indisk?) musik. Jeg fik den tanke en sen nat på Christianias Jazzklub, at det, som kendetegner en fremragende jazzmusiker, er, at vedkommende er i stand til at åbne en direkte vej fra sin inspiration, sin tankeverden via instrumentet in i lytterens eget hoved og "bringe det i tilsvarende svingninger". Altså at en dygtig improvisationsmusiker har en særlig følelse af energi, en særlig tilstand i sit sind og via fuld beherskelse af sit instrument (og bundet af div. musikalske traditioner og konventioner) faktisk er i stand til at "genskabe" den energi og den tilstand i lytterens hjerne/krop/person. Dette bibringer følelsen af, at man lytter til et geni. Jeg har oplevet denne følelse i forbindelse med livemusik flere gange. Både i forb. med Jazz, Indisk Klassisk Musik, arabisk, svensk, serbisk folkemusik etc.
Nå, men. Der er ikke skrevet meget i vesten om dette her, måske fordi improvisationer oftere har haft sin plads i folkemusikken end i den klassiske musik. Ved ikke. Musik nedfældet på partitur har vel potentielt samme mulighed for at skabe/omforme lytteren ... ?

I den klassiske indiske filosofis behandling af æstetiske problemstillinger er der tænkt og skrevet en hel del, som bærer i retning af dette emne, og samtidig åbnes der op for en gennemgribende indplacering af de skønne kunster (og æstetikken som filosofisk kategori) i et religiøst, i sidste ende mystisk, verdensbillede.

Hmm. Jeg kan mærke, jeg skriver udenom
skriver mig selv ind i en sproglabyrint.
Det er projektet ikke overskueligt nok for mig til at gøre.
Kort af Lang:
Vil undersøge forholdet mellem musik og mystik i kontekst af klassisk indisk musik.
mere om det i næste

khkhkh