Fortsætter m. Dhrupad fra kap. 3

Se exempel på Khandar bani s. 84 (3.8): Den lange, nedadgående glissando, som strækker sig over 2.5 oktaver "demonstrating in one phrase the singer's ability to sing in the three octaves prescribed by musical theory, epitomises the 'heroic' aspect of the Khandar bani". Og hvordan sker det gennem denne bevægelse? - senere: Fællesindtrykkene fra de sangere, som synger Khandar bani er, at musikken er livlig, høj, hurtig og rytmisk kompleks (i forb. m. layakari - hvor khandar-bani-medlemmerne excellerer, bl.a. fordi de alle(?) modtager Pakhawaj-træning og øver deres gamak ved at synge pakhawaj-parans). Disse ting bidrager til Khandar banis "ethos" vira rasa og adbhuta rasa. Det er altså ikke så meget hvilken raga, der synges (og med hvilken dhrupad (tekst)), men snarere stilen, som afgør det generelle indtryk af rasa i forb. m. dhrupad. (...???)
På samme måde siges det, at Nauhar banis anvendelse af ornamentet chut (spring) - bidrager til denne banis hoved-rasa adbhuta.

s. 90 - kalder melodiske bevægelser for "rhetorical devices" - det er interess.

kap. 4: Om Dagar gharana:
se citat fra kippen 1989 på s. 98 - om anvendelsen af gharana-medlemmers beskrivelse af deres egen familiehistorie som "'texts' available for manipulation in specific situations"..
Find også: Owens, N. (1983) "The Dagar gharana (with special reference to Ustad Nasir Aminuddin Dawgar): a cast study of performing artists" in Wade, B.C. (ed.) Performing arts in India: essays on music, dance and drama, Berkeley: Center for South and Southeast Asia Studies, University of California; Lanham, Md.: University Press of America, pp. 158-70.

SE EN INTERESSANT OG VIGTIG PASSAGE: s. 99 - livshistorie fra Rahim Fahimuddin Dagar: - heri grundlægges og legitimeres dagar-dhrupadtraditionen. Her skabes en myte, en oprindelse. Her opfindes the chain.
-hvorfor trækkes forbindelsen til vedaerne, og ikke til de tekster, som fx sangitaratnakara trækker på, nemlig de saivistiske traditioner? (old is gold, perchance?)

Læs altså både her og hos kippen og opbyg argumentation for, at Dhrupad-sang er en praksis, med en (godtnok løs) oprindelsesmyte. Det er sådan noget vi har brug for, Hr. Hauser...

HUSK ALL INDIA RADIO RECORDINGS!!